Sidder du også på pinden – river kassen hjem, men lider –mistrives, føler dig som en af bjørnene i zoo? fordi du keder dig – For er det her liv det du ønsker? – Det eneste liv du har – Er det den her måde du skal sidde de næste 30-40 år på arbejdsmarkedet – med tanken ’Hvad skal der blive af mig’.
Dette kom på spidsen af min opmærksomhed her i mandags da jeg kom på arbejde – Hvad sker der: 2 af mine kollegaer siger uafhængigt af hinanden – inden frokost: ”Nåh det bliver godt med weekend snart, hva?” ..WTF?
Hvad er det der sker? –Trods humoren i udsagnet – Hvad er det der driver folk til at gå på arbejde? Tanken om at det snart bliver weekend? – så vi kan skynde os hjem og hvad? –eller er arbejdet bare det der ligger lige for – den nemmeste måde at få den nødvendige indtjening. Arbejder vi alle bare for at få pengene udbetalt? – og så ellers bare overleve mandag til fredag? Ja på den måde bliver dagene lange og ugerne uendelige – og årene uoverskuelige. Ikke fordi mit liv er forbilledligt – overhovedet – Sidder i et udmærket job, hvor jeg har indflydelse på mit arbejde og hæver x antal klik om måneden, men alligevel mangler der et eller andet —
En større mening – den naive (–og vil nogen sige: den egoistiske) forestilling om at det jeg gør, er i en højere sags tjeneste, men hey det er måske bare tidens trend med at vi alle skal finde og dyrke vores eget private projekt, men tænk engang – tænk hvis vi alle når vi kommer på arbejde i morgen var glade og engagerede, havde et mål med tilværelse – både fagligt og privat – noget vi brændte for.
Tænk hvis det skete oftere, at folk – både du og jeg formulerede noget i stil med det som JFK sagde 12. september 1962 – well – måske i mindre målestok, –but still…
Del 1:
Del 2:
We choose to go to the moon. We choose to go to the moon in this decade and do the other things, not because they are easy, but because they are hard, because that goal will serve to organize and measure the best of our energies and skills, because that challenge is one that we are willing to accept, one we are unwilling to postpone, and one which we intend to win, and the others, too.(JFK , 12. september 1962)
Hvad ville der også ske, hvis jeg, du og ikke mindst politikerne turde sætte sig, og ikke mindst offentliggøre ligeså ambitiøse mål?. Hvad ville der ikke ske hvis du og jeg turde?
I disse tider hvor generationens største mål er mere i løn, større hus, federe tøj, større det ene større det andet. Er der så ikke et større formål? – det må der være. Kan vi ikke drømme større og andre ting – måske ikke-materialistiske?. Er vores eksistentielle formål virkeligt indskrænket til rudimentære fysiske ting.
Er vores begrænsede tid på denne jord virkeligt kun omhandlende vores egne egoistiske snæversynede mål, og selvpromovering – …og er vi overhovedet et lykkelige ved dette?
Selv havde jeg for et par uger siden en middelstor åbenbaring da jeg på Nalus opfordring satte mig ned og begyndte at skrive 3 drømmescenarier ned: ”På søndag har du sendt 3 scenarier for hvordan dit liv skal se ud” – Det satte sgu tankerne i gang..og skriveriet.
Hvad vil jeg? Hvordan vil jeg leve? – Vi er alt for mange, der lever andres liv og forventninger.
Eksperterne mener at samfundet skulle have flere naturvidenskabelige studerende- der opfordres til og spenderes reklamer på, at også du tager sådan en uddannelse – Ja det kan være at det er det mest fornuftige, men er det også det mest fornuftigt for dig? Bli’r du lykkeligere af det?– ja måske gør du, men du må sgu konsultere dig selv først, før du kan vide det.
Fuck fornuften – drøm for fanden!
Februar 2008 – Oz Sandvik
Popularity: 1% [?]
