SANDVIKs

Jeg har med forlov og godkendelse fået lov at viderebringe en mail jeg modtog her til morgen fra Kirsten som står bag www.grafikshoppen.dk, og som så godt udtrykker det jeg selv kender og oplever – her til deling med jer andre også:

Jeg er omgivet af mennesker, der nærmest LEVER FOR at leve en tryg og sikker tilværelse med fast arbejde, stabil økonomi, udenlandsrejser, fladskærms-tv og hyggemiddage med vennerne. Der er ingen – jeg gentager – INGEN – i min nærmeste omgangskreds, der har ønsker om noget som helst andet, hverken samlever, venner, veninder eller familie. Der er såmænd ikke noget i vejen med dem, for pointen er jo, at dé åbenbart har det bedst med dét, de nu engang laver, men hvad er der så i vejen med MIG, når jeg ikke vil leve arbejdslivet på samme måde, og hvorfor er jeg den eneste imellem SÅ mange, der har det på en anden måde?

Jeg hører gang på gang denne sætning “hvorfor finder du dig dog ikke et fast fuldtidsjob akkurat ligesom os andre, så du har en stabil økonomi?” Jamen for pokker, jeg arbejder jo gerne, og også gerne i døgndrift, når det er noget, jeg kan lide, og så har jeg da også et kedeligt 10-timers job af ren og skær økonomisk nødvendighed ved siden af dét, jeg bruger det meste af min tid på at få op at stå herhjemme, dét som omgangskreds og familie ikke udviser for fem flade ører interesse i, men som jeg bare VIL uanset den vedvarende misbilligelse fra andre. Men nej, jeg ønsker ikke at arbejde med noget, der ikke siger mig noget og med faste tider og faste rammer, for jeg ønsker at arbejde herhjemme med noget, jeg kan LIDE at lave, med FLEKSIBLE tider og FLEKSIBLE rammer. Det er der bare ingen i min nærmeste omgangskreds eller i familien, der kan forstå!! Jamen for pokker, om 9 år og én måned bliver jeg 60 – og de næste 5 år har jeg stadig et barn herhjemme – skulle jeg så ikke onde mig selv at nyde det, jeg skal lave de næste 10 år og måske og forhåbentlig flere endnu? Jeg spørger bare!

Trængte til at lette mine tanker – du stod lige for, Thomas

Mange hilsner Kirsten

Popularity: 1% [?]

Karriere ryk! – Selvom det er lidt udenfor dette sites egentlige område- hmm, og dog ikke:-) – vil jeg lige dele min optur, succes og pral over at have fået en ny rolle i Nykredit – Jeg er nu blevet Applikations Arkitekt i Nykredit!
Som Applikations Arkitekt:
* Sikre forbindelsen mellem forretningsbehov og den tekniske løsning
* Refererer jeg til projektchefen om alt der omhandler den tekniske udvikling i projektet
* Koordinerer udviklingsarbejdet mellem udviklerne
* Foretager kode review
* Udvikler frameworks
* Udvikler arkitekturen i projektet i samarbejde med udviklerne
* Er kommunikationsleddet til vores udviklingscenter i Polen
* Er kommunikationsleddet til eksterne leverandører til projektet, fx BEC
Over & out –men det bliver fedt!

Popularity: 1% [?]

To danske entreprenører, Tim Vang og Mads Kjær, har taget utraditionelle metoder i brug, i kampen mod fattigdom i Afrika – og DU kan tjene penge på at deltage!!

Målet: Udryd fattigdom i Afrika før år 2015
Ambitiøst? Det må man sige!
Realistisk? JA -synes jeg, men læs videre på MYC4

Popularity: 1% [?]

Jeg har før refereret til denne tale af Steve Jobs – men læste den i dag i sin fulde længde – og hvilken tale…Daamn!
Derfor vil jeg gengive den her i sin fulde længde og som video- læs den/hør den-, Bliv inspireret – for dælen det gjorde jeg:

Stanford Report, June 14, 2005
‘You’ve got to find what you love,’ Jobs says

This is the text of the Commencement address by Steve Jobs, CEO of Apple Computer and of Pixar Animation Studios, delivered on June 12, 2005.

I am honored to be with you today at your commencement from one of the finest universities in the world. I never graduated from college. Truth be told, this is the closest I’ve ever gotten to a college graduation. Today I want to tell you three stories from my life. That’s it. No big deal. Just three stories.

The first story is about connecting the dots.

I dropped out of Reed College after the first 6 months, but then stayed around as a drop-in for another 18 months or so before I really quit. So why did I drop out?

It started before I was born. My biological mother was a young, unwed college graduate student, and she decided to put me up for adoption. She felt very strongly that I should be adopted by college graduates, so everything was all set for me to be adopted at birth by a lawyer and his wife. Except that when I popped out they decided at the last minute that they really wanted a girl. So my parents, who were on a waiting list, got a call in the middle of the night asking: “We have an unexpected baby boy; do you want him?” They said: “Of course.” My biological mother later found out that my mother had never graduated from college and that my father had never graduated from high school. She refused to sign the final adoption papers. She only relented a few months later when my parents promised that I would someday go to college.

And 17 years later I did go to college. But I naively chose a college that was almost as expensive as Stanford, and all of my working-class parents’ savings were being spent on my college tuition. After six months, I couldn’t see the value in it. I had no idea what I wanted to do with my life and no idea how college was going to help me figure it out. And here I was spending all of the money my parents had saved their entire life. So I decided to drop out and trust that it would all work out OK. It was pretty scary at the time, but looking back it was one of the best decisions I ever made. The minute I dropped out I could stop taking the required classes that didn’t interest me, and begin dropping in on the ones that looked interesting.

It wasn’t all romantic. I didn’t have a dorm room, so I slept on the floor in friends’ rooms, I returned coke bottles for the 5¢ deposits to buy food with, and I would walk the 7 miles across town every Sunday night to get one good meal a week at the Hare Krishna temple. I loved it. And much of what I stumbled into by following my curiosity and intuition turned out to be priceless later on. Let me give you one example:

Reed College at that time offered perhaps the best calligraphy instruction in the country. Throughout the campus every poster, every label on every drawer, was beautifully hand calligraphed. Because I had dropped out and didn’t have to take the normal classes, I decided to take a calligraphy class to learn how to do this. I learned about serif and san serif typefaces, about varying the amount of space between different letter combinations, about what makes great typography great. It was beautiful, historical, artistically subtle in a way that science can’t capture, and I found it fascinating.

None of this had even a hope of any practical application in my life. But ten years later, when we were designing the first Macintosh computer, it all came back to me. And we designed it all into the Mac. It was the first computer with beautiful typography. If I had never dropped in on that single course in college, the Mac would have never had multiple typefaces or proportionally spaced fonts. And since Windows just copied the Mac, its likely that no personal computer would have them. If I had never dropped out, I would have never dropped in on this calligraphy class, and personal computers might not have the wonderful typography that they do. Of course it was impossible to connect the dots looking forward when I was in college. But it was very, very clear looking backwards ten years later.

Again, you can’t connect the dots looking forward; you can only connect them looking backwards. So you have to trust that the dots will somehow connect in your future. You have to trust in something — your gut, destiny, life, karma, whatever. This approach has never let me down, and it has made all the difference in my life.

My second story is about love and loss.

I was lucky — I found what I loved to do early in life. Woz and I started Apple in my parents garage when I was 20. We worked hard, and in 10 years Apple had grown from just the two of us in a garage into a $2 billion company with over 4000 employees. We had just released our finest creation — the Macintosh — a year earlier, and I had just turned 30. And then I got fired. How can you get fired from a company you started? Well, as Apple grew we hired someone who I thought was very talented to run the company with me, and for the first year or so things went well. But then our visions of the future began to diverge and eventually we had a falling out. When we did, our Board of Directors sided with him. So at 30 I was out. And very publicly out. What had been the focus of my entire adult life was gone, and it was devastating.

I really didn’t know what to do for a few months. I felt that I had let the previous generation of entrepreneurs down – that I had dropped the baton as it was being passed to me. I met with David Packard and Bob Noyce and tried to apologize for screwing up so badly. I was a very public failure, and I even thought about running away from the valley. But something slowly began to dawn on me — I still loved what I did. The turn of events at Apple had not changed that one bit. I had been rejected, but I was still in love. And so I decided to start over.

I didn’t see it then, but it turned out that getting fired from Apple was the best thing that could have ever happened to me. The heaviness of being successful was replaced by the lightness of being a beginner again, less sure about everything. It freed me to enter one of the most creative periods of my life.

During the next five years, I started a company named NeXT, another company named Pixar, and fell in love with an amazing woman who would become my wife. Pixar went on to create the worlds first computer animated feature film, Toy Story, and is now the most successful animation studio in the world. In a remarkable turn of events, Apple bought NeXT, I returned to Apple, and the technology we developed at NeXT is at the heart of Apple’s current renaissance. And Laurene and I have a wonderful family together.

I’m pretty sure none of this would have happened if I hadn’t been fired from Apple. It was awful tasting medicine, but I guess the patient needed it. Sometimes life hits you in the head with a brick. Don’t lose faith. I’m convinced that the only thing that kept me going was that I loved what I did. You’ve got to find what you love. And that is as true for your work as it is for your lovers. Your work is going to fill a large part of your life, and the only way to be truly satisfied is to do what you believe is great work. And the only way to do great work is to love what you do. If you haven’t found it yet, keep looking. Don’t settle. As with all matters of the heart, you’ll know when you find it. And, like any great relationship, it just gets better and better as the years roll on. So keep looking until you find it. Don’t settle.

My third story is about death.

When I was 17, I read a quote that went something like: “If you live each day as if it was your last, someday you’ll most certainly be right.” It made an impression on me, and since then, for the past 33 years, I have looked in the mirror every morning and asked myself: “If today were the last day of my life, would I want to do what I am about to do today?” And whenever the answer has been “No” for too many days in a row, I know I need to change something.

Remembering that I’ll be dead soon is the most important tool I’ve ever encountered to help me make the big choices in life. Because almost everything — all external expectations, all pride, all fear of embarrassment or failure – these things just fall away in the face of death, leaving only what is truly important. Remembering that you are going to die is the best way I know to avoid the trap of thinking you have something to lose. You are already naked. There is no reason not to follow your heart.

About a year ago I was diagnosed with cancer. I had a scan at 7:30 in the morning, and it clearly showed a tumor on my pancreas. I didn’t even know what a pancreas was. The doctors told me this was almost certainly a type of cancer that is incurable, and that I should expect to live no longer than three to six months. My doctor advised me to go home and get my affairs in order, which is doctor’s code for prepare to die. It means to try to tell your kids everything you thought you’d have the next 10 years to tell them in just a few months. It means to make sure everything is buttoned up so that it will be as easy as possible for your family. It means to say your goodbyes.

I lived with that diagnosis all day. Later that evening I had a biopsy, where they stuck an endoscope down my throat, through my stomach and into my intestines, put a needle into my pancreas and got a few cells from the tumor. I was sedated, but my wife, who was there, told me that when they viewed the cells under a microscope the doctors started crying because it turned out to be a very rare form of pancreatic cancer that is curable with surgery. I had the surgery and I’m fine now.

This was the closest I’ve been to facing death, and I hope its the closest I get for a few more decades. Having lived through it, I can now say this to you with a bit more certainty than when death was a useful but purely intellectual concept:

No one wants to die. Even people who want to go to heaven don’t want to die to get there. And yet death is the destination we all share. No one has ever escaped it. And that is as it should be, because Death is very likely the single best invention of Life. It is Life’s change agent. It clears out the old to make way for the new. Right now the new is you, but someday not too long from now, you will gradually become the old and be cleared away. Sorry to be so dramatic, but it is quite true.

Your time is limited, so don’t waste it living someone else’s life. Don’t be trapped by dogma — which is living with the results of other people’s thinking. Don’t let the noise of others’ opinions drown out your own inner voice. And most important, have the courage to follow your heart and intuition. They somehow already know what you truly want to become. Everything else is secondary.

When I was young, there was an amazing publication called The Whole Earth Catalog, which was one of the bibles of my generation. It was created by a fellow named Stewart Brand not far from here in Menlo Park, and he brought it to life with his poetic touch. This was in the late 1960’s, before personal computers and desktop publishing, so it was all made with typewriters, scissors, and polaroid cameras. It was sort of like Google in paperback form, 35 years before Google came along: it was idealistic, and overflowing with neat tools and great notions.

Stewart and his team put out several issues of The Whole Earth Catalog, and then when it had run its course, they put out a final issue. It was the mid-1970s, and I was your age. On the back cover of their final issue was a photograph of an early morning country road, the kind you might find yourself hitchhiking on if you were so adventurous. Beneath it were the words: “Stay Hungry. Stay Foolish.” It was their farewell message as they signed off. Stay Hungry. Stay Foolish. And I have always wished that for myself. And now, as you graduate to begin anew, I wish that for you.

Stay Hungry. Stay Foolish.

Thank you all very much.

© Stanford University. All Rights Reserved. Stanford, CA 94305. (650) 723-2300.

Popularity: 1% [?]

Hey -Og godmorgen oven på en spændende tirsdag – Blev det som du ville have det? –
Well -sidder lige og læser nyhedsbreve fra diverse sites som jeg følger, og har besluttet lige at viderebringer en tekst fra Torben Wiese, som handler om at hvis du beslutter at løse de små problemer, får du aldrig store problemer. Han fortæller så et par historier – med en pointe…:

Hvis du løser små problemer, får du aldrig store problemer. Men når vi skal ændre en vane eller mønster, springer vi ofte over og udskyder handlingen til fremtiden – og udfordringen vokser sig herved let endnu større.

11 teskeer sukker pr. kop kaffe
En kvinde brugte 11 teskefulde sukker, i hver kop kaffe hun drak. Hun ønskede at ændre dette, men havde ikke haft succes med det. Tankegangen ”Hvad er det mindste du kan gøre, og som
stadig bringer dit tættere på målet?” gjorde at hun besluttede at bruge én teskefuld sukker mindre, pr. kop, pr. dag. Efter 10 dage brugte hun nu kun én teskefuld sukker pr. kop.
Men selv om hun fokuserede på sit mål, formåede hun ikke at komme af med den sidste teskefuld sukker.
Med udgangspunkt i ”Hvad er det mindste du kan gøre, og som stadig bringer dig mod målet?” fandt hun på at bruge ét sukkerkorn mindre pr. kop, pr. dag – og efter 74 dage brugte hun ikke længere sukker i kaffen.

Løbesko i lejligheden
En leder ville gerne i gang med at jogge og komme i bedre form. Han havde længe haft alt i løbeudstyr, men det var stadigt ubrugt – han kunne bare ikke komme i gang. Jeg spurgte
ham: ”Hvad er det mindste du kan gøre, og som stadig bringer dig på vej mod målet?”

Han tænkte lidt, og svarede: ”Jeg kan starte med at gå med løbeskoene på, hjemme i lejligheden – så er jeg da i gang…”. Jeg sagde: ”Så prøv det”. Efter 14 dage fik jeg en SMS hvor der stod:
”Nu går jeg nede på gaden” – og nu løber han hver anden dag i de lokale skove.

Gå hjem til tiden
15 medarbejdere i en afdeling i en international organisation havde fri hver dag kl. 16.30 – men var kommet ind i et mønster hvor de først gik hjem kl. 17.15 – 17.30. Desuden var
chefen – pr. automatik – begyndt at lægge møder kl. 18.00 – og senere!
Medarbejderne ønskede at starte med at gå til tiden – i ét ryk. Jeg sagde at dette var urealistisk – både fordi omgivelserne var vænnet til det andet mønster, og fordi de 15 var så
pligtopfyldende (over for arbejdet!), at de ikke bare pludseligt kunne gå til tiden, og lade ”det hele sejle”.
Jeg spurgte: ”Hvad er det mindste I kan gøre for at komme nærmere målet?” Svaret var: ”Vi kan gå ét minut tidligere hjem pr. dag. Jeg svarede: ”Så prøv det”. Efter en arbejdsmåned gik de 22 minutter tidligere hjem – og i dag går de alle til tiden.

Store succeser bygger på små succeser
Når du ser en virksomhed i vækst, en succesfuld person, et lykkeligt ægtepar eller en vindende sportsklub – ser du samtidigt en lang række små succeser som har ført til denne store succes.
Ved at tænke: ”Hvad er det mindste jeg kan gøre?” – og udføre dette – lærer du din hjerne at nu er du er lederen, at du styrer – og de mange må succeser fører dig til at du når dit mål.

Vind over hjernen
Hjernen søger det behagelige frem for det ubehagelige og uvante. Dels fordi det umiddelbart føles bedre, kendt og trygt – og fordi hjernen herved sparer energi.
Forestil dig at du står i brusebadet og ønsker at slutte af med et iskoldt dusch. Det har du besluttet med din bevidsthed. Men hvad siger din underbevidsthed? Den siger sandsynligvis: ”Lad være!”.
Hvis vi lader være, har hjernen vundet over os. Gør du det alligevel, har du vundet over hjernen, og du er på vej til at vise hvem der bestemmer over – dig.

Start med det mindste du kan gøre…
Herved lærer du hjernen – bid for bid – at du bestemmer, samtidigt med at du vænner dig til det nye i dit eget tempo – og du er nu på vej mod dine bevidste mål og ønsker.

Hvad er det mindste du kan gøre – i dag – som vil hjælpe dig på vej i mod dit mål?

Og sådan rent disclaimer-agtigt skal det nævnes at nyhedsbrevet er fra Torben Wiese Habitmanager® www.habitmanager.com/

Popularity: 1% [?]

Sig JA – også på en valgdag som idag – fordi det er så let at sige nej- det kræver ikke meget tankevirksomhed og/eller særligt meget arbejde – Hvorimod det efter min mening kræver mod at sige “JA!” – Sige ja til at forfølge en tanke, drøm eller et projekt, ligesom det kræver tålmodighed at omdanne en god ide til virkelighed.

Vi skal lære at sige JA – ikke bare for at blive rigide JA-mennesker – alle ved at en idiot kan finde ud af at sige ja – men hvorimod det kræver en mester med is i maven, at sige ja til en god ide.

Dagens 5 gode grunde til at lære at sige “ja”:
1. Du lærer noget nyt -selv hvis ideen ikke er flyvefærdig, vil du lære noget værdifuldt.
2. Du får et adrenalin sus når du hopper ud i det nye – ikke bare dypper tæerne, men hopper i med begge fødder.
3. Du ser værdien af en ide.
4. Du får en chance for at ‘connecte’ med mennesker på en ny måde.
5. Du bliver inspireret.

Lær at sige JA– jeg garanterer ikke at det altid virker, men turen vil være det værd:-)

Hav en super valgdag

Popularity: 1% [?]

Mornings dér…Sidder lige og læser et interview med Clemens inde på The Rock *N* Roll Magazine, og faldt lige lidt i hak over det her..:

Jeg kan huske, da jeg var fire år, der ønskede jeg mit et tryllesæt fra den lokale legetøjsbutik, fordi så kunne jeg trylle alle mine forældres problemer væk, trylle et nyt hus frem og en ny bil. Jeg troede fuldt og fast på, at hvis jeg fik det, så kunne jeg klare alle verdens problemer. Og så blev jeg selvfølgelig rimeligt skuffet, da jeg fik den der tryllestav. Der følte jeg mig eddermagma taget i røven, de sagde jo, det var et tryllesæt. Det var mit første store nederlag.
Men det jeg har oplevet i mit voksenliv, er, at det jo er rent pis, fordi man kan faktisk trylle. Det tager bare længere tid. Man kan ikke bare trylle rigdomme og succes og en vild koncert frem “over night”, men man kan beslutte sig for, at man vil skabe den her ting i virkeligheden, og hvis man arbejder hårdt nok på det, så er det en del af virkeligheden noget tid efter.
Det opfatter jeg som at trylle. Alt det i eventyr om at trylle er en metafor for, at vi mennesker har en skabende kraft, og kan føre nogle vilde ting ud i livet.

Læs resten af interviewet på The Rock *N* Roll Magazine

Popularity: 1% [?]

Selvom jeg selv er stor tilhænger af at spørge – spørge-Jørgen , fortalte den coach jeg konsulterede på et tidspunkt, at svarene ER indeni os selv – Så spørgsmålet er hvad og hvordan stiller man sig selv de gode spørgsmål -hvordan får man hul igennem til en forståelse.

Vælg en udfordring, som du dealer med i øjeblikket, og prøv et eller flere af nedenstående spørgsmål- og vær villig til at lytte efter hvad ‘maven’ siger….
I alle tilfælde kan det være en ide at starte med at sætte sig ned — træk vejret stille og roligt i et par minutter – og kom ned i et tempo/stadie hvor du føler dig modtagelig for indtryk – og stil så et spørgsmål:

Er det her godt for mig?
Et spørgsmål som faktisk kan omhandler ethvert personligt anliggende- ligefra at vælge job til hvad du skal vælge på restaurantens menukort.
Simpelthen spørg dig selv: Er det her godt for mig – fysisk, mentalt eller spirituelt – idag, imorgen, om 10 år –

Hvad siger min krop til det her?
Vores kultur har en tendens til at undervurdere kroppen og dens signaler – på trods af at vi består af trillioner af celler – små ‘konsulenter’: Slap af og spørg kroppen hvad den har at sige – Læg mærke til signalerne – får du et sus i maven eller mavegulvet – en “gut reaction” som måske fortæller dig at du skal tage den seriøst?

Hvad er mine værdier?
Det vigtige spørgsmål – stifinderen i dit liv– bevist eller ubevidst, og derfor vigtig lige at checke op på periodevist. Gør dig dine værdier klart!

Hvad ville dit forbillede sige?
Tænk på een af dine rollemodeller – og spørg dig selv hvad denne person ville have gjort i situationen?

Hvad er det lige, som jeg ikke ser?
Vi har alle blinde vinkler i alle livets forhold – og ofte er det vi ikke ser, lige præcis det som vi ikke ønsker at se.
Fx du er utilpas i dit arbejde af en eller anden mystisk grund, men hvis du dvæler lidt ved tanken opdager du grunden og igennem opmærksomheden får du indblik og kan agere ud fra din opdagelse.

Hvad betyder noget?
Hvad enten det drejer sig om at prioriterer din huskeseddel, til din dagsplan er spørgsmålet: Hvad betyder noget og er vigtigt, og hvad kan vente…

Hvor skal jeg agere og hvor skal jeg træde et skridt tilbage?
Spørg dig selv hvad der er dit domæne og hvad der ikke er. Det er nok sket for os alle, at vi pludselig optræder i midten af en situation hvor vi bare ikke har noget at gøre – eller vores input ikke er nødvendigt.
Når du spørger dig hvad din part er i en given situation – får du en klar ide om din rolle i sammenhængen.

Hvad ville gøre mig ægte glad?
Oprems alle de aktiviteter der kan gøre dig glad – hvor mange af disse gjorde du igår- sidste uge??- Hvilke af dem kan du bruge idag? Når du ‘facer’ en udfordring – så spørg dig selv hvad der i denne situation kan gøre dig glad.

Hvem kan inspirerer mig?
Når du har brug for hjælp fra et andet menneske- så stol på dig selv til at fortælle hvem det skulle være. . Spørg dig selv: Hvem ville være den rigtige til at vejlede mig?
Du ser måske et ansigt eller hører et navn – Brug derefter dit rationalle til at vægte dette svar. Hvis fx du har probs i dit forhold, og navnet på en 7 årig kommer frem betyder det nok ikke at du skal diskuterer forhold med barnet, men kan betyde andet, fx at børnene kommer først – når du arbejder med din udfordring.

Ovenstående er et par hurtige skud på spørgsmål – men mindre kunne også gøre det: Sæt eller læg dig ned, træk vejret dybt og mærk kroppen — bare lig og mærk, hvad sker der i den?- er der spændinger/trykken et sted? – Spørg evt. højlydt ‘Hvad betyder det når jeg mærker denne trykken i mellemgulvet’ – Der dukker måske tanker op, som du kan kigge på og lægge til siden, hvis de ikke skal håndteres.

Popularity: 1% [?]

Søndag den 4. november var Mette Bloch gæst i programmet ”Portrættet” på TV2 Radio – Et for mig lidt sjovt interview, idet hun var ‘kollega’ på Elitecenteret, dengang jeg roede.
Her kan du høre eller genhøre programmet, hvor Mette fortæller om sin karriere som roer og verdensmester, foredragsholder, rollen som mor og meget andet.
HøjreKlik her for at downloade -og høre ”Portrættet”….

Popularity: 1% [?]

Må indrømme — at jeg er begejstret for James Ray efter at have set ham i bla. The Secret,- og opdagede for nyligt at han afholder noget som han kalder ’teleseminar’ – et koncept, hvor man kan stille ham spørgsmål på http://ask.jamesray.com, – efter man har stillet sit spørgsmål kan man få adgang til live versionen – hvoraf den næste er den 14 november kl 10.00 US vestkyst tid —hvis hvis hvis der er plads, vel og mærke.

Selv har jeg aldrig forsøgt mig ud i at stille spørgsmål, men jeg lytter ofte til podcastet på http://ask.jamesray.com/replay , hvor man også kan downloade det og tage med sig.

Popularity: 1% [?]