SANDVIKs

Dutch uncle, Buttinski, Confidant, Kibitzer

Archive for October, 2007

Promover Sandviks

Posted by Sandvik On October - 23 - 2007

Mornings..
Jeg har lavet en side Promover Sandviks dedikeret til at promovere Sandviks.dk – I takt med at der er kommet mange flere læsere(-lækkert) tænkte jeg på, at folk udover RSS-feedet skulle have mulighed for at lave links til mig via knapper, som man kan sætte på sin egen side -
– Kopiér koderne og paste dem hvor som helst på dit site,blog, Myspace, livejournal, xanga,Twitter, Facebook etc. Klart det er frivilligt – men jo mere opmærksomhed Sandviks får, jo længere tid bliver sitet. Super ♥
Igen er det Grafikshoppen.dk, der har kreeret – Tak! De viste knapper er first shot, så nogle bliver på sitet og nogle ryger og måske nye kommer til……

Popularity: 1% [?]

At tage valg – triviel dialektik

Posted by Sandvik On October - 23 - 2007

Kender du det at skulle tage valg – valg der enten kun involverer dig selv og valg der involverer eller influere på andre?.
Valg taget ud fra egoistiske perspektiver er de letteste, der da jo ikke er andre involveret, det sig sagt at valget ikke volde andre skade.
Disse valg falder mig som regel let, men ofte har jeg oplevet at et egoistisk valg, taget af mig, har fået folk omkring mig til at blive sure – på trods af at det ikke gør dem ondt – Men har lært at deres reaktion ofte bunder i betænksomhed for mig og er udtryk for bekymring for mit velbefindende- I disse situationer falder det mig let at komme til indre fornuft og genoptage min overvejelser omkring det egoistiske valg.
Så kommer valget, der involverer andre -valget som er super-svært: Et valg, der skal foretages, som har indflydelse på andres liv har større omkostninger og skal derfor overvejes nøjere. Men udgangspunktet er stadigvæk det egoistiske, men kræver større spekulation: På hvilket grundlag tages valget -dvs værdigrundlaget for dig selv- hvilke værdier og overbevisninger lever jeg efter, hvilke konsekvenser er resultatet af valget.
Den opmærksomme læser (som trods alt er kommet så langt i teksten) ser nu at det egoistiske valg og det involverende valg begge skal tages med udgangspunkt i ens værdigrundlag og en overvejelse af konsekvenser.
Forskellen i valgene ligger i den eventuelt involverede part – og spørgsmålet er så i hvor stor grad en mulig partner har indflydelse på valget – eller skal have indflydelse, hvis valget tages med udgangspunkt i ens eget værdigrundlag? – Min tese er at hvis man har klargjort sit værdigrundlag, og besluttet at dette grundlag er sandt for dig og i overensstemmelse med de overbevisninger, der styrer dit liv, må en evt. anden part være underordnet–Eller hvad?

Valgets karakter må da have indflydelse på partnerens indflydelse på din beslutning? Både ja og nej vel ? – Hvis valget resulterer i direkte skade på partneren må det være dit værdigrundlag og overbevisninger som den er gal med, set ud fra normal opførsel og opdragelse. Hvis valget ikke gør skade på partneren udover en følelsesmæssig eller argumentatorisk uenighed om valget, må alt da være i orden?
Så hvad skal man gøre når man står overfor et valg??

Efter min mening er det vigtigste at man har gjort sig sine værdier klart – Efterfulgt af at man har gjort sig klar hvad målet er. Værdigrundlag og mål hører tæt sammen!!!!

Det der ofte afholder mennesker fra at finde deres mål er, at de ikke er bevidste om deres egne værdier. Samtidig har vi alle en lang række overbevisninger – ofte ubevidste, der i nogle situationer kan gøre, at vi forhindrer os selv i at gå efter de ting, vi ønsker os indenfor vores karriere, job, familieliv osv.

Så efter en lang – ikke mindst dialektisk samtale med mig selv, er spørgsmålet så hvordan tager man en beslutning – en beslutning der både kan være intimiderende for dig, og din omgangskreds? – en pragmatik? –
Jeg vil forsøge at opridse et forslag, som hverken er let eller ukompliceret, men kan skære det ud i overkommelige stykker:
Step by Step Guiden:
Step 1: Præcisér beslutningens parametre: Hvilke valg har du? – er der mere end 2?

Step 2: Indsamle så meget information du kan om hver af dine alternativer – Tal med mennesker, der har forstand på emnet, indsaml råd fra venner og familie, og research i bøger, magasiner og aviser.

Step 3: Få noget erfaring, der kan gøre dig bedre i stand til at tage beslutninger: Fx hvis du skal beslutte dig til om du vil læse til læge, start med at tal med én der er læge, få en rundtur på dennes arbejdsplads- mærk atmosfæren.

Step 4: Nedskriv en række af ‘for og imod’ for hver beslutning – Prioriter hvilken overvejelse, der er vigtigst for dig og hvilke der ikke er.

Step 5: Vær opmærksom på at der ikke findes ’rigtige grunde’ for at tage en given beslutning. Det faktum at en given vej er vigtig for dig, uanset hvad andre siger eller tænker – legitimér det.

Step 6: Tænk ærligt om alt det du frygter samt dine motiver, der styrer dine tanker – Opdag dem og tag dem for det de er.

Step 7: Brainstorm over alle alternativer – Kan du pakke dem alle ind til et kompromis, der maksimerer det der taler for det, og minimerer det der taler imod ? – Kig efter måder til at få kagen – og til at få lov at spise den

Step 8: Stop med at indsamle informationer omkring din beslutning. Undgå at tænke på at med bare en anelse mere tid og lidt mere information, vil du være i stand til at tage den perfekte beslutning – Ingen beslutning er perfekt, ligesom alle valg er taget med en smule usikkerhed.

Step 9: Vær opmærksom på at du kan lære noget i bagklogskabens lysende klare objektiv, der hvis du var opmærksom på dette ville have ændret din beslutning – sådanne tanker er ret normale, men skulle helst ikke få dig til at udsætte det at tage valg.

Step 10: Tag en beslutning

Disclaimer:
• Evaluer kritisk dine beslutninger fra tid til anden – hvis du ikke kan lide den måde som tingene udvikler sig på, så prøv noget
andet.
• Hvis alt andet fejler – forsøg at lytte efter din mave –”your gut feeling”.
• Hold øje med uret – undgå uendelige forsinkelser med at tage beslutninger pga. frygt for at du ikke ved nok, eller frygt for at
du vil tage den forkerte beslutning.


Popularity: 4% [?]

Tune ind på målet – derefter planlæg turen

Posted by Sandvik On October - 17 - 2007

Nu skal det sgu ikke være en hemmelighed at jeg bliver inspireret – Inspireret af mange mennesker og omstændigheder, og ofte kan andre sige tingene på en måde -fx igennem en analogi der rykker.
I dag faldt jeg over -well faldt over er en overdrivelse, idet det faktisk kom til mig i min mail:-)- Jeg abonnerer nemlig på nyhedsbreve fra bla Bob Proctor, James Arthur Ray, Jack Canfield- du ved folkene fra ‘The Secret‘, samt Anthony Robbins, og i dag kom der et af disse fra Bob Proctor, som igennem en historie om en tur han sammen med sin kone tog for at komme til et bryllup illustrerer at det ikke er nok bare at have et mål, men at man også skal være opmærksom på vejen til målet og turen undervejs dertil.
Jeg beklager den er på engelsk, men det går nok ik:-) – og sådan rent disclaimer-agtigt skal det nævnes at nyhedsbrevet er fra dette site…….

FIX ON YOUR VISION, THEN PLOT YOUR COURSE by Bob Proctor:
This past summer, I had a wedding to attend in Gatlinburg, Tennessee. I had a few days to spare, and my wife and I enjoy each other’s company, so I suggested to Linda that we drive instead of flying. She readily agreed and started collecting the maps we’d need for the trip. As we plotted the course, we would be driving from Toronto to Detroit, Detroit to Cincinnati, Cincinnati to Lexington, Lexington to Louisville and then into Gatlinburg.

We were plotting the vision, you see, to get us from Point A to Point B.

When we got in the car to begin the trip, which city was I thinking of? …Detroit. I had to get to Detroit first; if I missed Detroit, there’d be a good chance we wouldn’t find our way to the wedding at all.

Detroit was first on my list – that was my GOAL. After Detroit was accomplished, Cincinnati became my goal and so on … all the way to my final destination – Gatlinburg, Tennessee.

I’ve had people come up and tell me that they’ve given up on their big dreams because they never seemed to get closer, no matter what they envisioned or tried. The error they’re making is that they’re looking for their Gatlinburg, Tennessee while they’re still sitting in the driveway in Toronto. In many instances, they’re writing their Gatlinburg goal on a Goal Card I’ve given them, or they’re writing it in a journal somewhere. This is all well and good, but if you’re not also plotting your course to get from where you are to where you want to be … if you’re not figuring out the first goal for Detroit, then following that plotline forward in progressive order, you’re going to end up in Montreal instead.

You’ve GOT to plot the course. Figure out what you need to do between
here and there and make those your goals. Once you have the course plotted, though, there are three very distinct rules of thumb I want you to remember:
First, just because you’ve plotted the course doesn’t mean you can put your whole plan on auto-pilot. When pilots reach cruising altitude they’ll quite often put the plane on auto-pilot and let years of genius physics and calculus computations steer the plane toward its destination. But even with auto-pilot, you’ve got to manually get the plane in the air and manually land it. And even with auto-pilot, you’ve got to keep an eye on your instruments and pay attention to possible curve balls Mother Nature might toss your way.

You cannot rely on auto pilot to get you where you want to go. You have to be personally involved and focused on the process.

Second, don’t get so carried away with the details of plotting the action steps within your vision that you don’t ever get out of your driveway. You know what I’m talking about – you see people around you do it all the time. They get so caught up in planning and charting and graphing their future that they never BEGIN it. This is fear in disguise – that’s all it is. Your plan doesn’t have to be perfect. Get the foundational elements in place and get moving.

Third, don’t be so intent on motoring to Detroit that you miss the
scenery along the way. You’re on purpose… you’re on your way… enjoy
the journey, for heaven’s sake.

After all, that’s what you’re doing this for, isn’t it?

Popularity: unranked [?]

Fremtidssikre din karriere

Posted by Sandvik On October - 16 - 2007

Hvordan vil din karriere se ud om 5 år? – Eksisterer dit arbejde overhovedet mere?..og i løbet af den tid –hvad vil der egentligt ske med dit firma, og den branche som du arbejder i?
Som med alt andet aner vi ikke hvad fremtiden bringer – Det eneste sikre er, at der vil kommer forandringer, hvilket uanset hvad betyder at hvad vi end gør nu, vil alt være ændret i fremtiden på en eller anden måde.

Så det store spørgsmål er hvordan vi kan forberede os på den fremtid ?- Hvad kan vi gøre nu:
• Vælg 2 kompetencer eller evner du skal forbedre hvert år.
• Udvikle en 5 års plan til at indhente den viden og uddannelse du behøver.
• Udvikle tværfaglige evner. Efter et vist niveau i din karriere er specialisering ikke mere nødvendig.
Og fælles for alt dette: Monitorér og mål din fremgang på alle punkter.

Dine specifikke evner kan blive forældede. Det er derfor man ser tekniske eksperter med finansiel erfaring også. En bred vifte af kompetencer, evner og muligheder kan hjælpe dig til at sikre det fede job, eller selv åbne døren til at arbejde indenfor et nyt felt.

Tænk globalt
I mange industrier er geografiske barriere ved at være fortid – Dine kollegaer, klienter kan sidde alle steder i verden, hvilket kræver eller komme til at kræve at du kan arbejde international, dvs du:
• skal lære hvordan man arbejder på tværs af kulturer.
• skal spørge efter roller der kræver international kontakt.
• evt. skal lærer nyt sprog.
Jo mere erfaring du får, jo mere selvtillid får du når du skal arbejde internationalt – hvilket igen vil gøre dig mere attraktiv i forhold til arbejdsgivere i fremtiden.

Konstruer og vedligehold en succes journal
Tidspunktet hvornår du skal have et overblik over dine evner og de ting du har opnået er ikke når du skal søge et job – Det nu!!
Du er nødt til at være proaktiv og hele tiden holde øje med hvad du egentlig kan, og har gjort godt – Hvad har du gjort som har værdi for firmaet. Arbejdsgivere elsker at få at vide hvad du vil gøre for dem, så når du har en liste, er det jo ret nemt lige at opridse de mest relevante, dvs. du skal notere dine:
• Arbejdsopgaver, projekter og resultater.
• Professionelle udviklingsaktiviteter du har deltaget i.
• Videreuddannelser, kurser som du har fuldført.
• Frivillige jobs, som du gør dig i.
Derudover skal du gemme resultaterne af dine medarbejdersamtaler og andre udtalelser, der omtaler din performance på arbejdspladsen.

Brug denne succesjournal til at holde øje med dine styrker og succeser og til at understrege din pragtfulde karakter. Generelt set er jeg tilhænger af at man måler hvad der måles kan – det styrker ofte ens motivation når man kan se målbare fremskridt, ligesom det også kan booste ens selvtillid

Opbyg og vedligehold et professionelt netværk
Opbyg et godt forhold til folk både inde og udenfor din virksomhed. Hvis du kan opretholde et godt forhold til disse vil de være et asset for dig når tiderne skifter – De kan tage dig med når vejret i virksomheden skifter, og medbringe muligheder. Dvs du kan:
• Udveksle visitkort.
• Holde kontakt med tidligere chefer og kollegaer
• Holde kontakt med recruiters
• Deltage i netværk både online og offline, fx online: LinkedIn, FaceBook, eller Myspace. Offline er der fx JCI, som jeg selv er i gang med en intro til.

Scan
Vær opmærksom på forandringer og trends i nationaløkonomien, din profession og din industri. Ingen kan som sagt præcis forudsige fremtiden, men det at holde dig i spidsen ved at holde dig informeret. Dvs. du skal:
• Holde øje med forretnings trends.
• Mærke efter i maven, sammenholdt med dine analyser – dvs. hvis du føler at dit firma er i problemer, så er det tid til at komme ud af røret mens det går godt!

Selvom dit arbejde ikke er særlig relevant i fremtiden, så kan du sikre dig at de evner og resultater du har opnået er. Med en anelse fremadskuen og planlægning kan du og jeg tage kontrol med vores fremtidige karriere i dag. Nøglen til dette er ikke hvor dygtig du er til at forudsige hvad der vil ske, men mere hvor dygtig du er til at læse de tidlige indikationer af forandring der sker.
Når du indser at forandringer er konstant, samt at du konstant planlægger således at du er foran i dette spil -vil du opdage at du er i en supergod position til at dyrke de muligheder der dukker op……

Popularity: unranked [?]

Randy Pausch sidste forelæsning

Posted by Sandvik On October - 10 - 2007

Du kender sikkert Nik og Jay’s hit:’Okay, hvis du fik at vide du havde en dag tilbage at leve i, hvad ville du så gøre? Hvad jeg ville gøre?‘…
Well, her er en mand som faktisk kun har meget kort tid tilbage – Randy Pauschs er professor på Carnegie Mellon, 46 år gammel, med tre små børn og har pga. kræft formodentlig kun få måneder tilbage at leve i.
Han har mange gode ord om hvordan man lever livet – Nyd en mand som ikke er tynget af døden; “I’m dying and I’m having fun,” siger han i filmen, “And I’m going to keep having fun every day, because there’s no other way to play it:

Wall Street Journal har en god artikel om ham.

Brick walls are there for a reason. They let us prove how badly we want things

Popularity: unranked [?]

At arbejde på usædvanlige steder

Posted by Sandvik On October - 9 - 2007

Arbejdet som systemudvikler er som oftest bundet til en pc’er, som står på et bord, som er placeret i et kontor(-miljø), som i mit tilfælde trods alt er placeret med udsigt udover Kalvebod brygge – Men hvem faen er det, som har opfundet ideen –eller bildt sig selv ind – at folk er kreative og super-produktive, fordi de sidder bænket sammen i kuber, foroverbøjet deres pc’er tastende (næsten taktfast)?

Ok ok – Det har da sine fordele at folk er sammen på kontorer – kva vi jo skal samarbejde, men hele tiden?? – Ikke efter min ydmyge mening. For nyligt læste jeg at forfatteren til Harry Potter serien, Joanne Rowling skrev det meste af de første bøger siddende på diverse coffee shops og andre offentlige steder, og det må man da sige gik ret godt. Hun har vist bevist at man sagtens kan være både kreativ og effektiv langt væk fra et kontor.

Selv gør jeg det også – desværre ikke på mit betalte arbejde, men på det private show, og jeg mener det er en værdifuld ting at gøre. Hvis jeg har behov for at blive inspireret til lidt kreativitet er det at arbejde et offentligt sted en genial måde at få ideerne til at rulle.
Det at gå en tur, med en bog og en notesbog, og måske spadserer ned til Grand Teateret i deres hyggelige cafe er ikke bare hyggeligt, men også effektivt når jeg skal arbejde lidt hjemmefra – for hvor mystisk det end lyder er det ofte lettere for mig at koncentrere mig, når jeg er omgivet af potentielt distraherende ting – og det er måske (måske) fordi jeg genkender dem som distraherende ting er de dermed lettere at lukke ude, hvor jeg på arbejdet er omgivet af ubevidste distraktioner – lyder og ting der potentielt set kan være vigtige for mig, men som oftest ikke er.

Hvorfor skal vi dog sidde indenfor – på vores pind – hele dagen, når vi sagtens kunne bruge en halv dag væk fra skrivebordet – Gå et interessant sted hen, hvor man kan arbejde med en bærbar computer. Smutte over på Diamatens læsesale og arbejde, eller i deres cafe.

Well den tid kommer en dag. Den æra, der hedder at folk finder sig i at være plantet et sted og arbejde fra 8-16 er slut- Den nye generation vil have frihed til at vælge tid og sted, og ha’ en deadline for aflevering af en opgave – Meget projektorienteret: Definer opgaven – saml dit team-Løs opgaven- aflever den!! – Alle er glade – og for dælen jeg glæder mig – for det kommer snart!!!

Men men men, hvis du nu- din stakkel sidder i en position, hvor du ikke bare kan forlader din ‘battlestation’, så gør det når du har fri. Lav en liste over nogle ting du skal lave, nogle beslutninger du skal tage, og overvej dem mens du går en tur. Sæt dig nye mål – Dit mission statement!!!!
Store tanker kommer ikke ved at man lukker sig inde i kontoret – Ideerne kommer ikke og banker på døren ind til kontoret: ‘Må jeg komme ind?’
Ligesom med alt andet kræver de luft – En dag udenfor de normale græsgange, kan hjælpe med at ryste posen og få dine kreative ideer til at flyde igen…..

Popularity: 1% [?]

Se mulighederne – grib chancen

Posted by Sandvik On October - 9 - 2007

Kender du det når man får at vide, at man skal ‘se muligheder‘ eller ‘gribe chancen mens den er her‘, dvs. de muligheder som vi som mennesker gives som en fordel? – Enten i konkurrenceøjemed, på arbejdet, i vores forretning, osv., hvor det gælder om at vi er i stand til at gribe muligheden når den kommer – at gribe den, også når den ligger udenfor vores tryghedszone. For er sandheden ikke, at fremtiden tilhører de mennesker, der kan se muligheder, før de bliver indlysende ??-
Så lige hvordan griber vi chancen, eller ser muligheden, og hvordan ved vi overhovedet at den er der?
Ja det er et super spørgsmål (Tak!) og jeg er ikke den eneste, der ofte finder det bare en anelse svært at se i den rigtige retning efter muligheder. Nogle gange oplever jeg at de bedste muligheder er indenfor rækkevidde af mit eget liv –lige udenfor min næse, dvs. ved at tænke udover min egen lille ‘kasse’, er der mulighed for at lære at se dem.

Både som person, ansat og som blogger er jeg altid på udkig efter muligheder for oplevelser, interessante historier, sjove arbejdsopgaver, udfordringer, osv. – og dette stykke arbejde gør jeg bla ved at læse meget både bøger artikler og på nettet. Alene det giver mig information i store mængder, og giver mig også muligheder for at se nye trends – Hvad ønsker folk?, hvilke informationer søger folk?

Prøv at socialisere – Hør hvad folk siger – Hvem ved hvad der vil ske? Måske er det en mulighed der åbner dørene til en spændende mulighed.
Selvfølgelig er der udover de 2 nævnte utallige muligheder for at gribe chancen, men min lille ydmyge mening med denne artikel er at vi skal holde os åbne for at se muligheder – uanset hvor du er, og hvem du kommunikerer med – Jeg har helt sikkert lært det – specielt når jeg lige ser lidt bagud i tiden og ser sporene, der har ført til en given ting.
Så fremover og altid er jeg opmærksom på det faktum at den næste mulighed kan være lige rundt om hjørnet.

Det kunne være fedt at høre fra jer, om I griber chancen – og hvis JA: Hvordan og hvor?
@ Thomas

Popularity: unranked [?]

Dine tanker, Dine muligheder – oplev Lasse Gustavson

Posted by Sandvik On October - 5 - 2007

Nedenstående er et ekstrakt af en mail jeg fik fra Jesper Kjærgaard fra Coachforum, og er et word up for et sindsygt spændende foredrag med Lasse Gustavson i foråret 2008 – Læs historien, som Kjærgaard fik den:
Forestil dig, at du er nyuddannet brandmand. Efter kun en uge på jobbet bliver du kaldt ud til en brand på en fabrik. Du og din makker suser afsted, og efter kort tid er i fremme ved fabrikken, der ganske rigtigt er i flammer. I parkerer brandbilen, og begynder at rulle slanger ud, men i opdager at noget er helt forkert. Der lugter kraftigt af gas. Overalt.

Jeres indre alarmer lyser rødt, og i skynder jer tilbage i brandbilen for at køre væk, men det er for sent. Alting eksploderer. Brandbilen bliver kastet hen af jorden, og alt er indhyllet i en trykbølge af flammer og varme, mens 20 tons propangas bliver forvandlet til tusind ødelæggende grader. Håret. Huden. Ørene. Fingrene. Alt brænder.

Men det var ikke meningen at du skulle dø. Du vågner op efter 3 måneder, og kæmper de næste år med at få kontakt med dit
indre, fordi dit ydre er helt ødelagt. Du får dig kæmpet tilbage til et meningsfyldt liv, hvor ord som accept, mod, livslyst og kontrol over dit eget liv får en helt ny betydning. Din måde at tænke på er forandret.

Historien er virkelig, og kommer fra svenske Lasse Gustavson, som var millimeter fra at dø i gasulykken, hvor hans makker omkom.
Lasses helt utrolige historie, hans livslyst og hans evne til at få os til at forstå, at vi må tage kontrol over vores eget liv, har gjort ham til Norge og Sveriges mest populære foredragsholder gennem alle tider, og hans bog ligger på bestsellerlisten i Norge.
Til marts 2008 har vi muligheden for at opleve et foredrag med Lasse Gustavson.Læs mere om Lasse Gustavson og foredraget i marts her

Popularity: 1% [?]

Sådan skaber du din personlige drøm

Posted by Sandvik On October - 4 - 2007

Faldt lige over en artikel i KarriereGuide – et tillæg til Berlingske Tidende 4. oktober 2007. I artiklen ’Du skal forfølge din drøm’, opridser Lars Nielsen fra Olympeak -Sådan skaber du din personlige drøm:

* Kig på dine succeser:
Find 20 begivenheder i dit liv, hvor det er gået dig rigtig godt. Ved hvert punkt skal du skrive 7-8 gode grunde til, at det gik så
godt. Når du gør det, viser der sig et mønster.

* Hvilke mennesker skal om 5-10 år stå og sige tillykke med din succes?
Hvad skal dine børn, din ægtefælle, dine kollegaer, din chef og dine venner sige om dig?.
Giv dem 2 sætninger hver, og du vil have tunet dig på, hvilke værdier, der er vigtige for dig – og hvilke leveregler, du skal følge.

Et word up til Lars Nielsen!

Popularity: unranked [?]

FreeMind – Gratis mindmapping software

Posted by Sandvik On October - 4 - 2007

Jeg blevet pjattet med et værktøj–helt pjattet, fordi det hjælper mig med noget så dejligt som at få overblik over de nødvendige handlinger jeg må gøre, efter jeg har identificeret mine mål – Disse handlinger kræver ofte, at der er kommet ting på plads før jeg kan engagere denne handling, osv, osv..
Dette kræver overblik – og dette overblik har værktøjet Freemind givet mig, som er et mindmapping værktøj.
Førend har jeg aldrig prøvet eller gjort mig tanker om mindmapping eller mindmapping-software, sår’n afvist det som noget new age alternativt hippie hygge, men jeg æder mine ord og meninger i mig.

For dem som ikke skulle vide hvad mindmapping er, er det basalt set software beregnet til at brainstorme med – bidder af ideer er indkapslet i ’skyer’ og hægtet sammen afhængigt af deres sammenhæng – og alt samlet om én central ide man vil udforske.

Min indgang til mindmapping var faktisk i Canfields bog, hvor han skriver lidt om mindmapping – og jeg tænkte at det måtte jeg prøve for at finde sammenhænge og overblik i alle mine mål og ideer. Jeg kastede emig ud i det ved at google på ‘mindmap’ og faldt som det første over Freemind.
Første indtryk af programmet var lidt overvældende – der er en enorm lodret liste fyldt med ikoner, men heldigvis godt loadet med tooltips, og de er mest brugt som små billeder til at identificere ideer.
De fleste gange vil du skrive dine ideer i ‘nodes’, som kan have ‘forældre’ og ‘børn’ til at beskrive deres niveau i hierarkiet.
Når man når ud i flere lag kan overblikket kontrolleres ved at man kan kollapse hvert niveau.
Faktisk fik jeg lige strikket en plan sammen til et af mine store mål på omkring 20 min fra jeg åbnede programmet første gang til en initiel plan. Hver ‘map’ kan man gemme og åbne igen og arbejde videre på, markere hvor langt man er nået i sin plan, hvilket jeg gør ved at give min ‘nodes’ et ikon, der symbolisere ‘færdiggjort’.

Som sagt var Freemind mit først og eneste valg af mindmapping software, men kan faktisk ikke rigtig se hvorfor jeg skulle søge videre efter et andet — En goodie er, at det er opensource og derfor gratis at bruge. Enjoy!


Popularity: 51% [?]